You are here:
WorldLII >>
Databases >>
Public Rights Licences >>
2005 >>
[2005] PubRL 95
[Database Search]
[Name Search]
[Recent Documents]
[Noteup]
[Download]
[Help]
Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.5 (Denmark) [2005] PubRL 95 (1 June 2005)
Creative Commons Attribution-NonCommecial-NoDerivs
Version: 2.5
Copyright: No
URL: http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/dk/legalcode
Type: Content
Media: Generic
Country: Denmark
Licence text
Creative Commons Corporation er ikke et advokatfirma og yder ikke juridisk
rådgivning. Anvendelse af denne licens skaber ikke
på nogen
måde et advokat- klientforhold mellem dig og Creative Commons. Creative
Commons tilbyder informationen i den
form, som den forefindes. Creative Commons
står ikke inde for den information som tilbydes og fralægger sig
ethvert ansvar
for skader forårsaget ved anvendelsen af den.
Licens
Værket (som det defineres nedenfor) tilbydes på de betingelser,
som følger af denne Creative Commons Public Licens
("CCPL" eller
"Licensen"). Værket er beskyttet af ophavsretten og/eller anden
gældende ret. Enhver brug af Værket
udover den, der følger af
Licensen eller af ophavsretten i øvrigt, er ikke tilladt.
Ved at udøve den ret Licensen giver til Værket, accepterer du at
være bundet af samtlige vilkår som er angivet
nedenfor i denne
licens.
1. Definitioner
- "Samleværk"
betyder et værk, såsom en periodisk udgivelse, en antologi eller et
opslagsværk, i hvilket Værket i uændret
form, sammen med et
antal andre bidrag, der i sig selv udgør enkeltstående og
uafhængige værker, bliver
samlet til en helhed. Et værk, der
udgør et Samleværk, vil ikke ifølge vilkårene i
Licensen blive
betragtet som et Bearbejdet Værk (som dette begreb er
defineret nedenfor).
- "Bearbejdet
Værk" (en bearbejdelse) betyder et værk, der er baseret på
Værket eller på Værket og andre ældre værker,
såsom en oversættelse, et musikalsk arrangement, en dramatisering,
'fiktionalisering', filmversionering, lydoptagelse,
billedgengivelse,
forkortelse, sammenfatning eller en hvilken som helst anden form til hvilken
Værket kan blive konverteret,
ændret eller tilpasset, med undtagelse
af et Samleværk der ifølge vilkårene i Licensen ikke skal
betragtes
som et Bearbejdet Værk. I tilfælde af, at Værket er
et musikværk eller en lydoptagelse, skal synkroniseringen
med et
filmværk betragtes som et Bearbejdet Værk ifølge Licensen.
- "Licensgiver"
betyder den fysiske eller juridiske person, som tilbyder benyttelse af
Værket på de vilkår, som følger af
Licensen.
- "Originær
Rettighedshaver" betyder den fysiske eller juridiske person, som har skabt
Værket.
- "Værk"
betyder den frembringelse eller den præstation, der er beskyttet af
egentlige ophavsrettigheder eller af ophavsretsbeslægtede
rettigheder, og
som tilbydes på de vilkår der følger af denne Licens.
- "Du"/"Dig"
betyder en fysisk eller juridisk person, der udøver rettigheder i henhold
til Licensen, og som ikke tidligere har misligholdt
vilkårene i Licensen i
forhold til Værket, eller som har fået en udtrykkelig tilladelse fra
Licensgiveren til at
udøve rettigheder ifølge Licensen på
trods af en tidligere misligholdelse af vilkårene i Licensen.
2. Indskrænkninger
Licensen har ikke til formål på nogen måde at
begrænse retten til eksemplarfremstilling til privat brug, citatretten
eller andre indskrænkninger i rettighedshaverens eksklusive rettigheder i
henhold til ophavsretsloven eller i henhold til anden
gældende ret.
3. Licensaftalen
I overensstemmelse med vilkårene i Licensen erhverver Du fra
licensgiver en global, royalty-fri, ikke-eksklusiv, tidsubegrænset
(i
Værkets beskyttelsesperiode) ret til at udnytte Værket på
følgende måde:
- at
fremstille eksemplarer af Værket, at indarbejde Værket i et eller
flere Samleværker og at fremstille eksemplarer
af Værket i det
omfang, det er indarbejdet i Samleværket;
- at
sprede eksemplarer af Værket til almenheden, vise Værket offentligt,
fremføre Værket offentligt, herunder
overføre Værket
til almenheden, inklusive Værket som det indgår i Samleværket;
Ovenstående rettigheder må udøves i alle
eksisterende og fremtidige medier og formater. Ovenstående rettigheder
inkluderer retten til at udføre sådanne ændringer, som er
teknisk nødvendige for at kunne udøve
rettighederne på andre
medier og formater, men herudover har Du ingen rettigheder til at skabe
Bearbejdede Værker. De
rettigheder, der ikke udtrykkeligt er nævnt
ovenfor, forbliver hos Licensgiver, inklusive, men ikke begrænset til, de
i punkterne 4(d) og 4(e) nævnte rettigheder.
4. Begrænsninger
Den meddelte licens efter punkt 3 ovenfor er undergivet og begrænset af
følgende indskrænkninger:
- Du
må alene sprede Værket til almenheden, vise Værket offentligt,
fremføre Værket offentligt herunder
overføre Værket
trådbunden eller trådløs til almenheden under iagttagelse af
vilkårene i Licensen,
og hver gang Du spreder Værket til almenheden,
viser Værket offentligt, fremfører Værket offentligt herunder
overfører Værket trådbunden eller trådløs til
almenheden, skal det ledsages af en kopi af Licensen
eller Uniform Ressource
Identifier for Licensen. Du må ikke tilbyde eller påbyde betingelser
for Værket, som ændrer
eller indskrænker Licensens
vilkår eller modtagernes udøvelse af deres rettigheder efter
Licensen. Du må
ikke give underlicenser til Værket. Du skal sikre,
at alle meddelelser, som henviser til Licensen og til ansvarsfraskrivelsen,
videregives i uændret form. Du må ikke sprede Værket til
almenheden, vise Værket offentligt, fremføre
Værket
offentligt herunder overføre Værket trådbunden eller
trådløs til almenheden under anvendelse
af nogen form for tekniske
foranstaltninger, som begrænser adgangen til eller brugen af Værket
på en måde,
som er i strid med vilkårene i Licensen.
Ovennævnte finder tilsvarende anvendelse på Værket, som
udgør
en del af et Samleværk, men det er ikke et krav, at
Samleværket bortset fra Værket som sådan skal være
undergivet vilkårene i Licensen. Hvis Du skaber et Samleværk, skal
Du, efter at have modtaget påkrav herom fra
en hvilken som helst
Licensgiver, i den udstrækning det er praktisk muligt, slette enhver
kreditering som krævet ifølge
punkt 4(c) fra Samleværket.
- Du
har ikke ret til at udøve nogen af de rettigheder, som Du erhverver i
overensstemmelse med punkt 3 ovenfor, på en
måde som hovedsageligt
har et kommercielt sigte, eller med henblik på at oppebære vederlag.
Udveksling af Værket
i bytte med andre ophavsretsligt beskyttede
Værker ved fildeling eller andre metoder skal ikke betragtes som en
overtrædelse
af dette vilkår under forudsætning af, at Du ikke
modtager vederlag i forbindelse med udvekslingen af ophavsretsligt
beskyttede
filer.
- Såfremt
du spreder Værket eller Samleværket til almenheden, viser
Værket eller Samleværket offentligt,
fremfører Værket
eller Samleværket offentligt herunder overfører Værketeller
Samleværket til
almenheden, skal Du sikre, at Copyright Notices (copyright
mærkning), videregives intakt, samt kreditering i overensstemmelse
med god
skik under hensyn til det medium og de midler, Du anvender: (i) ved angivelse af
navnet (eller i påkommende tilfælde
pseudonymet) på den
Originære Rettighedshaver, hvis det er tilvejebragt, og/eller (ii) hvis
den Originære Rettighedshaver
og/eller Licensgiver har aftalt, at en eller
flere andre parter (f.eks. en bevillingsgiver, en sponsorinstitution, en
forlagsenhed,
et tidsskrift) skal navngives i forbindelse med licensgivers
Copyright Notice, ved angivelse af karakteren af den ydelse, en sådan
part
måtte have ydet, eller ved andre rimelige midler navnet på en
sådan part eller sådanne parter; Værkets
titel, hvis det er
tilvejebragt; i den udstrækning det er praktisk muligt, Uniform Resource
Identifier, hvis der findes en
sådan, som Licensgiver har angivet at
være knyttet til Værket, medmindre en sådan URI ikke henviser
til Copyright
Notice eller information om Licensen. En sådan angivelse
skal foretages i overensstemmelse med god skik. Ved et Samleværk
skal en
sådan angivelse dog i det mindste foretages der, hvor tilsvarende
kreditering finder sted, og på en sådan
måde som i det mindste
er lige så fremtrædende som krediteringen af lignende
rettighedshavere.
- Royalties
for kommerciel udnyttelse:
- Royalties
for kommerciel offentlig fremførelse. Licensgiver bevarer eneretten
til individuelt eller gennem en rettighedshaverorganisation (som fx KODA, Gramex
og Copydan) at opkræve
royalties for offentlig fremførelse,
herunder offentlig digital fremførelse (fx webcast), af Værket,
hvis fremførelsen
primært har et kommercielt sigte.
Fremførelse, der har til formål at skabe økonomisk vinding
for privatpersoner,
anses i denne sammenhæng for at have et kommercielt
sigte.
- Mekaniske
rettigheder og eksemplarfremstillingsrettigheder . Licensgiver bevarer
eneretten til individuelt eller gennem en rettighedshaverorganisation (som fx
NCB og Copydan) at opkræve
royalties for enhver indspilning og
eksemplarfremstilling af Værket, hvis indspilningen eller
eksemplarfremstillingen primært
har et kommercielt sigte. Indspilning og
eksemplarfremstilling, der har til formål at skabe økonomisk
vinding for privatpersoner,
anses i denne sammenhæng for at have et
kommercielt sigte.
- Webcasting
rettigheder. Webcasting er offentlig fremførelse og er således
omfattet af bestemmelserne ovenfor under (d)(i).
5.
Ansvarsfraskrivelse I
Med mindre andet skriftligt er aftalt mellem parterne, tilbyder Licensgiver
Værket,"som det er og forefindes" uden indeståelse
af nogen art
vedrørende Værket. Dette gælder både udtrykkelig
indeståelse, samt indeståelse,
som licenstager måtte
forudsætte, og omfatter uden begrænsninger indeståelse
vedrørende rettighedssubjekter,
Værkets kommercielle egenskaber og
andre egenskaber ved selve Værket, ikke-krænkelse samt Værkets
anvendelighed
i relation til et bestemt formål. I visse jurisdiktioner
tillades ikke begrænsninger på en indeståelse, der
er forudsat
af en medkontrahent, så denne begrænsning gælder muligvis ikke
for Dig.
6. Ansvarsfraskrivelse II
Med undtagelse af hvad der følger af gældende ret, fraskriver
Licensgiver sig ethvert ansvar over for Dig i relation
til licensen og brug af
værket for så vidt angår alle former for skade herunder
direkte og indirekte skade, selv
hvis Licensgiver har fået meddelelse om,
at en sådan skade ville kunne opstå.
7. Licensens ophør
- Licensen
samt de rettigheder, der er indrømmet herved, ophører straks ved
enhver misligholdelse fra Din side af vilkår
indeholdt i Licensen. Fysiske
eller juridiske personer, som har modtaget Samleværker, som defineret
under punkt 1, fra Dig
i medfør af Licensen vil imidlertid ikke få
deres licenser bragt til ophør, såfremt disse fysiske eller
juridiske personer til fulde respekterer disse licenser. Uanset ophøret
af Licensen opretholdes gyldigheden af bestemmelserne
under punkterne 1, 2, 5,
6, 7 og 8.
- I
overensstemmelse med ovenstående vilkår er den her tildelte licens
tidsubegrænset (i Værkets beskyttelsesperiode).
Uanset det ovenfor
anførte forbeholder Licensgiver sig retten til at
tilgængeliggøre Værket under andre,
alternative vilkår
samt at ophøre med tilgængeliggørelsen af Værket
på ethvert tidspunkt, såfremt
en sådan handling ikke har til
formål at trække Licensen tilbage (eller enhver anden licens, som er
afgivet i medfør
af eller er betinget af vilkårene i Licensen), og
Licensen vil forblive fuldt gyldig, medmindre den er bragt til ophør
som
anført ovenfor.
8. Øvrige bestemmelser
- Hver
gang Du tilgængeliggører Værket eller et Samleværk for
almenheden, herunder ved trådbunden eller
trådløs
overføring til almenheden, tilbyder Licensgiver modtageren en licens til
Værket på de samme
vilkår, som gælder i forhold til Dig
ifølge Licensen.
- Hvis
dele af Licensen er ugyldige i medfør af gældende ret, skal dette
ikke påvirke gyldigheden af de øvrige
dele af Licensen, og aftalen
skal uden videre fortolkes således, at de ugyldige dele tilpasses med det
minimum af ændringer,
der skal til for at gøre delene gyldige i
bedst mulige overensstemmelse med aftalens formål og
målsætninger.
- En
part skal ikke anses for at have afstået fra at gøre
vilkårene i Licensen gældende, eller givet tilladelse
til en
overtrædelse heraf, medmindre et skriftligt tilsagn er underskrevet af den
part, som foretager en sådan afståelse
eller giver en sådan
tilladelse.
- Licensen
udgør den fuldstændige aftale mellem parterne vedrørende det
licenserede Værk. Der er ingen underforståede
aftalevilkår
eller tilkendegivelser vedrørende værket, som ikke er angivet her.
Licensgiver er ikke bundet af
yderligere vilkår, som måtte
være tilkendegivet af Dig. Licensen kan ikke ændres uden gensidig,
skriftlig
aftale mellem Licensgiver og Dig.
Creative Commons er
ikke part i denne Licens, og giver under ingen omstændigheder garantier i
forbindelse med værket.
Creative Commons kan ikke gøres ansvarlig
over for Dig eller nogen anden part for skade, herunder direkte og indirekte
skade
som opstår i forbindelse med Licensen. Uanset hvad der fremgår
af de to (2) forudgående sætninger, og såfremt
Creative
Commons udtrykkeligt har angivet sig som Licensgiver nedenfor, skal Creative
Commons have alle rettigheder og forpligtelser
som Licensgiver.
Bortset fra det begrænsede formål at angive over for almenheden
at Værket er licenseret under CCPL, har ingen af
parterne ret til at bruge
varemærket 'Creative Commons' eller andre af Creative Commons'
varemærker og kendetegn uden
forudgående, skriftlig tilladelse fra
Creative Commons. Enhver tilladt brug skal ske i overensstemmelse med Creative
Commons'
til enhver tid gældende retningslinjer for anvendelse af
varemærker, som kan publiceres på dennes hjemmeside eller
på
anden måde blive gjort tilgængelig efter begæring.
Creative Commons kan kontaktes på http://creativecommons.org/.
WorldLII:
Copyright Policy
|
Disclaimers
|
Privacy Policy
|
Feedback
URL: http://www.worldlii.org/int/other/PubRL/2005/95.html